, Press Release

Crowdfunding er hot, men uden beskyttelse er danske ideer udsatte

Crowdfunding og crowdsourcing er en finansiering- og udviklingsmodel i stærk vækst på verdensplan, og mulighederne er store, når mange går sammen starter din egen crowdfunding-kampagnen for at finansiere din forretningside, skal du beskytte dine rettigheder. Når din ide først er på nettet, er det for sent, advarer patentekspert fra Awapatent.

Crowdfunding oplever stærk vækst i hele verden. I 2014 blev der indsamlet mere end 16.2 milliarder dollars, en stigning på 167 pct. sammenlignet med året forinden. Ifølge Massolution’s undersøgelse, 2015CF – Crowdfunding Industry Report, forventes mere end en fordobling i industrien igen i år.

Crowdfundingplatforme repræsenterer en ny innovativ måde at finansiere forretningsidéer. Det er i særdeleshed mindre virksomheder og iværksættere med en god ide, der før brugte venturekapital i den tidlige startfase, som nu bruger crowdfundingplatforme til at skaffe finansiering til projekter og kreative tiltag. Det foregår oftest ved at uploade en video af produktet eller ideen til en crowdfundingplatform på internettet, hvor almindelige mennesker og professionelle kan skyde helt ned til 10 dollars i projektet.

Og det er smart, at investorer og iværksættere på den måde kan mødes online, som en slags online netdating for virksomheder. Men man skal gøre sit hjemmearbejde først. Før du uploader forretningskritiske detaljer til en af de mange portaler, skal du have dit patent eller anden IP-beskyttelse på plads, for er din ide først på nettet, kan andre benytte den uden at spørge dig om lov først.

”Regel nummer ét er, at patentet ikke kan udtages, hvis idéen først er offentliggjort“ siger Torben Ravn Rasmussen, patentekspert hos IPR konsulenthuset Awapatent. ”For at patentmyndigheden kan registrere et patent skal opfindelsen have nyhed, og dette eliminerer at bruge crowdfunding, før beskyttelsen er på plads, da projektet jo offentliggøres, når man uploader til internettet. Desuden er det vigtigt at få afklaret, hvilke andre patentrettigheder, der eksisterer inden for området, for at man ikke af vanvare kommer til at krænke en andens patent. Så risikerer man jo at ende i retten” slutter han.

Og Torben Ravn Rasmussen er ikke alene i sin bekymring for danske iværksættere. Sigurd Schou Madsen, som arbejder med iværksætterområdet i Dansk Erhverv og sidder i bestyrelsen i Dansk Crowdfunding Forening, råder iværksættere med crowdfundingplaner til at tænke sig grundigt om.

”Iværksættermiljøet i Danmark har udviklet sig til at være et åbent og kreativt miljø, hvor man samarbejder og deler viden og ideer med hinanden uden de store konsekvenser. Situationen kan være markant anderledes, når man tilsætter den globale reach, som internettet og mange crowdfundingkampagner har. Her skal man passe på sin ide og grundigt overveje, om man har brug for at sikre beskyttelse, inden man lancerer hele eller dele af sin ide, produkt eller forretningsplan på en crowdfundingplatform. Modsat det danske iværksættermiljø er der en anden virkelighed på de globale platforme, hvor tredjepart kan kopiere den publicerede ide, og har man ikke sikret sig sine rettigheder, kan års arbejde være givet væk på et splitsekund”.

Crowdsourcing har også udfordringer

Det samme er tilfældet ved crowdsourcing, hvor flere arbejder sammen om at udvikle produktet. Her er det svært at vide præcis hvornår og i hvilket stadie, det er en god idé at overveje IP-spørgsmål. Nogle vil argumentere, at vidensdeling er nøglen til succes, men i en innovationsfase vil det altid være svært efterfølgende at sætte fingeren på, hvem der har udviklet hvad. Derfor kan en person, der har bidraget til produktet vende tilbage, hvilket ofte sker, når produktet er en succes, og kræve sin part. Dette så man blandt andet hos det sociale medie Facebook, som udbetalte 1,15 milliarder danske kroner til en række tidligere samarbejdspartnere.

For yderligere information, kontakt venligst:

IPR Specialist Torben Ravn Rasmussen, Awapatent
Direkte telefon: 43 31 33 61
Mobil: 41 10 78 89

Eller

Erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv
Direkte telefon:  33 74 62 68
Mobil: 91 37 31 10

Billeder og øvrig presseinformation om Awapatent findes på: www.awapatent.com

Awapatent A/S er et af Europas førende konsulentfirmaer inden for Intellectual Property Rights, IPR, (patentspørgsmål, design, varemærkebeskyttelse), markedsrettigheder, it-rettigheder og bioteknologiske rettigheder. Awapatent har cirka 300 ansatte, og omsatte i 2014 for 59.5 mill EUR. Kunderne er blandt andre danske, svenske og udenlandske industrivirksomheder. Hovedkontoret ligger i Malmø, og det danske kontor i indre København.